Diakoni er også Jule-hjælp

Jule-hjælp

Sønderup, Nordrup og Gudum Sognes Menighedspleje modtager hvert år mange ønsker om julehjælp, mange flere end der er midler til at imødekomme ved hjælp af bidrag, der kommer ind ved indsamling ved gudstjenester.

Menighedsrådet har derfor besluttet, at sognearrangementer samt koncerter er gratis. Deltagere ved disse arrangementer vil i stedet blive opfordret til at give et bidrag efter eget ønske til julehjælpen.

Vi håber, mange på denne måde vil være med til at hjælpe andre mennesker.

Julehjælp kan søges af værdigt trængende, der er bosiddende eller har løst sognebånd til Sønderup, Nordrup og Gudum Sogne.

Julehjælpen består af to typer donationer: familiedonation og enkeldonation.

Skriv lidt om jer selv eller dig selv. Ansøgningen skal indeholde: Navn, adresse, alder, antal hjemmeboende børn, telefonnummer, email samt evt. særlige ønsker for ansøgning om julehjælp.

Vi vil indkøbe via internet og det vil blive sendt hjem, så vi mener det, når vi siger, man kan ønske sig særlige ting. Donationer afhænger af antal.

Ansøgning, som kan afleveres på præstekontoret Sønderupvej 4 4200 Slagelse eller sendes til  email til: TTC@km.dk eller ring eller sms til 22777678, så hjælper vi også med ansøgningen.

Ansøgningsfristen er 15.12 2023