TRINITATIS
SØNDAGENS TEKST

Jesus Kristus tårnet nyligt afsluttet på Sagrada Familia i Barcelona
Vi ses til gudstjeneste i Sønderup søndag kl. 10.30
FEJL I KIRKEBLADET JULEAFTEN ER:
GUDUM KL. 13
SØNDERUP KL. 14.15
NORDRUP KL. 15.30
Der står noget andet i kirkebladet, dette her gælder
Allehelgen gudstjenester er ikke som der står i kirkebladet to gange i to kirker, men:
Alle Helgen Nordrup suppe kl. 17.00
Alle Helgen Sønderup kaffe kl. 19.00
MØDESALEN er desværre stadig under ombygning

SOGNETUR 2026 20. AUGUST

SOGNEAFTEN 2026-2027
nyt program er kommet

SØNDAGENS PRÆDIKEN
Prædiken 11 se den kvinde i Gudum og Havrebjerg
747, 402, 294, 192, 696
– Vi er i trinitatistiden.
– Vi i skaberens rum, i befrielsens rum i rum med hinanden og Gud
– det handler om vores liv med den treenige Gud
– Trinitatis søndag er startskuddet vi er døbt vi skal døbe, vi ved at volder penge kvaler, kan vi forære dem væk, man må godt, vi har lært at give afkald, vi har lærer storsind i tilgivelse af den fortabte søn og ikke mindst hans bror med stenhjertet, vi har lært at bede for familien og fjenderne, vi har lært at svigte som disciplen Peter, kirkebyggeren, vi bygger nu med en slags sten, med Kristus, vi har lært at tro, som noget der bliver ved, vi har lært at skelne mellem døvsind og lytte og modtage Gudsind,
– Vi i trinitatistiden, vi øver os, vi lærer Storsind, vi lærer Gudsind
– idag udvider vi vores Gudsind med temaet læsning
– ”Ser du den kvinde”
– er sætning vi kredser om
– Lukas fortæller om to måder at se på
– Simon ser, jesus ser, men de ser ikke det samme
– de ser ikke den samme person
– Jesus spørger mærkeligt: Ser du denne kvinde? og selvfølgelig gør Simon det, eller gør han
– vi kan se og læse ting grammatisk eller vi kan læse det retorisk
– grammatik lover klarhed, men retorisk producerer forskydninger og usikkerhed i sproget
– grammatik lover klarhed mens retorikken skaber tvetydighed
– Læsning af mennesker kan lede til vi tror at form og mening falder sammen, men det er desværre ikke tilfældet
– form og mening har det med at falde sammen istedet.
– Simon læser og ser en synder
– punktum, så er hun afkodet
– hendes identitet ligger fast
– Jesus læser hende anderledes
– Han svarer ikke Simon direkte, men fortæller en lignelse, indfører billedets omvej og pludselig bliver det uklart og tvetydigt
– vi læser med ham om hvem der skylder mest, og hvem der elsker hvem mest, hvem mangler egentlig tilgivelse
– vi lærer storsind
– særligt disse ord er besynderlige: Hendes synder er tilgivet, siden hun har elsket så meget!
– Teksten ender med næsten at modsige sig selv
– Som lekttiehjælp til Tommys lille føljeton i Gudsinds læsninger er: Tro ikke at du allerede ved hvem mennesker er.
– simom læser hende korrekt, men forstår hende forkert
– Storsind er idag at åbne dig og skelne, du ser ser, men du forstår ingenting
– vær åben
– Godt selskab og storsind trives bedst i åbenthed
– umiddelbar mening er udbredt, men kan ikke så meget som Gudsind
– Hvad ville Gud forstå, er da en sund tilgang til ulukkede rum
– Hun har elsket meget
– er det kærligheden der for Gud til at tilgive
– er det tilgivelsen der frembringer kærligheden
– grammatisk synes sætningen af sige det første men resten peger på det modsatte
– »Ser du denne kvinde?« ja, men jeg forstår ikke så meget.
– jeg tænker at kendte han hende bedre kunne det jo være, at han havde været forbi, når den røde lampe havde været tændt om aftenen
– Jesus kender hende, og forstår hende, ja os allesammen
– storsind er også Gudsind
– en vidunderlig overskridelse