Åbningstider Efter aftale med graver eller formand.
Kirken er en meget lille, men godt bevaret romansk bygning, der ligger sammen med Møllegården ved Gudum Å.
Kirkens skib og kor er bygget af rå og kløvede kampesten omkring 1100, og blev i gotisk tid udvidet med tårnet, derefter trappehuset og sidst våbenhuset. Af oprindelige enkeltheder i kirkens indre er den lave korbue bevaret. I kirkerummet blev det oprindelige træloft i senmiddelalderen erstattet af hvælvinger i kor og skib. Kirken havde oprindeligt kun 1 vindue i hver side af skibet og 3 i koret. Hvælvingens 4 ribber i koret ender i konsoller, hvoraf de 3 er formet som mandeshoveder, og det fjerde som et dyrehoved. På et foto fra 1903 ses, at hvælvingens ribber i skibet er bemalede med bladranker. Det menes, at der har været kalkmalerier i hvælvingerne, som nu er overkalkede.
Om kirkens opførelse ved åen fortæller sagn, at man oprindeligt begyndte byggeriet i landsbyen Gudum, men at det ikke blev fuldført, fordi de opførte mure blev revet ned om natten og flyttet ned til åen, den ene gang efter den anden. Til sidst gav man op og byggede kirken færdig, hvor den står nu.
Kirkens ejerforhold Der har eksisteret en vandmølle på stedet fra 1188, og det fortælles at Skjalm Hvide omkring 1100 ejede al jord omkring Gudum, som var handels-, rettergangs og religiøst samlingssted.
Kirken har været anneks til Havrebjerg, og den har været under Det Antvorskovske Ryttersistrikt, men blev solgt i 1774 til Birkedommer Sveistrup og i 1783 overtaget af general Eickstedt, som oprettede hovedgården Store Frederikslund i Kindertofte sogn. Senere kom kirken i privat eje (Carl Peetz på Møllegården), men solgtes i 1925 til Gudum kommune. Ejerskabet til kirken fulgte med i kommunesammenlægningerne, først til Vestermose Kommune i 1966, hvor sognerådsformanden stod som kirkeejer og derefter til Slagelse Kommune, hvor borgmesteren stod som kirkeejer. Det var først i 1974 at kirken blev selvejende.