Gudum Kirke

Gudum Kirke

Adresse
Leragervej 4 A,
Gudum
4200 Slagelse

Åbningstider
Efter aftale med graver eller formand.

Kirken er en meget lille, men godt bevaret romansk bygning, der ligger sammen med Møllegården ved Gudum Å.

Kirkens skib og kor er bygget af rå og kløvede kampesten omkring 1100, og blev i gotisk tid udvidet med tårnet, derefter trappehuset og sidst våbenhuset. Af oprindelige enkeltheder i kirkens indre er den lave korbue bevaret. I kirkerummet blev det oprindelige træloft  i senmiddelalderen erstattet af hvælvinger i kor og skib.
Kirken havde oprindeligt kun 1 vindue i hver side af skibet og 3 i koret.
Hvælvingens 4 ribber i koret ender i konsoller, hvoraf de 3 er formet som mandeshoveder, og det fjerde som et dyrehoved.
På et foto fra 1903 ses, at hvælvingens ribber i skibet er bemalede med bladranker.
Det menes, at der har været kalkmalerier i hvælvingerne, som nu er overkalkede.

Om kirkens opførelse ved åen fortæller sagn, at man oprindeligt begyndte byggeriet i landsbyen Gudum, men at det ikke blev fuldført, fordi de opførte mure blev revet ned om natten og flyttet ned til åen, den ene gang efter den anden. Til sidst gav man op og byggede kirken færdig, hvor den står nu.

Kirkens ejerforhold
Der har eksisteret en vandmølle på stedet fra 1188, og det fortælles at Skjalm Hvide omkring 1100 ejede al jord omkring Gudum, som var handels-, rettergangs og religiøst samlingssted.

Kirken har været anneks til Havrebjerg, og den har været under Det Antvorskovske Ryttersistrikt, men blev solgt i 1774 til Birkedommer Sveistrup og i 1783 overtaget af general Eickstedt, som oprettede hovedgården Store Frederikslund i Kindertofte sogn.
Senere kom kirken i privat eje (Carl Peetz på Møllegården), men solgtes i 1925 til Gudum kommune. Ejerskabet til kirken fulgte med i kommunesammenlægningerne, først til Vestermose Kommune i 1966, hvor sognerådsformanden stod som kirkeejer og derefter til Slagelse Kommune, hvor borgmesteren stod som kirkeejer.
Det var først i 1974 at kirken blev selvejende.

Krucifiksgruppen fra omkring år 1500 er stadig på sin oprindelige plads, tværs over skibets østvæg.
Kristusfiguren er ca. 85 cm høj, har lukkede øjne, proptrækkerkrøller og et lille lændeklæde.
Korstræet har langs kanterne gotiske korsblomster og ender i  firkantede plader, hvor der senere er malet evangelist symboler.
Jomfru Maria har foldede hænder, klæde over hovedet og et langt folderigt gevandt.
På bjælken er malet et skriftsted, sikkert fra 1742, og den brogede staffering er nyere.

Prædikestolen med himmel og opgang er fra 1742. Der er malet skriftsteder i de øvre smalfelter og på den femkantede himmel.
Prædikestolen blev renoveret i 1992.

Degnestolen i sydsiden har en gavl, der er afsluttet med en medaljon med et ungrenæssance brystbillede af en mand med hjelm, rustning og pibekrave, og derunder udskåret ”1568 IL”.

Stolestaderne er nyere og har moderne staffering, som i design tager hensyn til den gamle degnestolegavl fra 1568.

På Nationalmuseet findes panelværk fra en lukket præstestol med udsnittet gitterværk på både dør og side og med en malet tekst ”Jesus sagde til den verkbrødne: ”Søn, vær frimodig, dine synder ere dig forladne”. – ca. 1625-35.
På et foto fra 1903 i “Danmarks Kirker”, ses denne præstestol stående ved siden af altret.
Døbefonten af træ er skænket kirken i 1929.
Dåbsfadet af messing er glat og omdannet i samme år.
Dåbskanden er sort med et guldkors og passer til døbefonten.
Den gamle dåbskande af tin har på låget en papegøje, og stemplet ”H. C. Høy, Kjøbenhavn”, og har i ny tid indgraveringen ”Gudum kirke”. Den står ved døbefonten på to middelalderlige gulvfliser, som er nedfældet i gulvet.
På Nationalmuseet findes flere af disse middelalderlige gulvfliser fra kirken.

Altersølvet
Kalken er fra 1703 og har indgraveret navn og våben for kirkeejeren, ”Casper von Bartlin” til Bøstrup, og under våbenskjoldet: ”Gudom”.
Disken med indgraveret cirkelkors og kirkenavn menes at være samtidig med kalken.
Oblatæske der har Christiand d.6.’s spejlmonogram på låget.
Alterstagerne har gotisk profilerede skafter og hviler på tre små løvefigurer.
Altertavlen i høj-renæssance er fra 1591 og renoveret i 1742 og 1888. I fodstykkets 3 felter er malet ”Veronikas svededug” med den korsfæstede Jesus ansigt og to engle med skriftbånd med den latinske tekst  ”respice in faciem Christi tui” (se i din Frelsers åsyn).
I storfelterne er malet Fader Vor og nadver ordene svarende til de oprindelige indskrifter.
Altertavlens øvrige staffering samt Christian d. 6.s kronede spejlmonogrammer i topstykket stammer fra renoveringen i 1742.

Alterbordet er muret op ad østvæggen med en overside af munkesten, hvori man i 1931 fandt en altergrav med en relikviekapsel af bly, formet som et kræmmerhus, der ikke er blevet åbnet, og nu befinder sig på Nationalmuseet. Alterbordet er dækket af et nyere panelværk.
Syddøren med bruskbarok er fra omkring 1630 – 40 har foroven et rundbuet portal felt med grif-hermer og kerubhoveder i buehjørnerne og en lille dørring af vredet jern.

Våbenhusdøren fra 1741 er dannet af to svære egeplanker med udvendigt påsatte brædder i rhombe mønster.

Pengeblok
I en dobbelt stolestade, hvor der tidligere stod en stor kakkelovn, findes en gammel pengeblok af træ med jernbeslag.

Orglet er bygget af Albert Lang i 1986. Det har 5 stemmer og 1 manual og afløste det tidligere orgel, bygget af I.Starup & Søn i 1944.

Præstetavler

I Sønderup Kirke findes en præstetavle, hvor alle Sønderup-Nordrup-Gudum Pastorats præster siden 1964 står opført.

Klokker
Den ældste ogstørste klokke er fra omkring 1500-25, og har indskriften ”Help Ihesus Maris oc Sancte Susanna Laurenti” og klokkestøberens navn og bomærke.
Den mindsteklokke har indskriften ”Soli Deo Gloria. Me fecit Johan Barthold Holtzman Hafnie Anno 1747”.